Griber du eller din partner til vold, når det bliver svært?

Psykoterapeut (MPF) og socialpsykologisk antropolog (ph.d.)
Mette Line Ringsted Nimb, speciale i vold  www.resonans-psykoterapi.dk

SOM PSYKOTERAPEUT STØTTER JEG TERAPEUTISK:

• Kvinder og mænd, som benytter vold som en uhensigtsmæssig forsvarsstrategi (se definition på vold længere nede i teksten)

• Kvinder og mænd, som er opvokset i familier med vold og overgreb, der har brug for at få indsigt og få bearbejdet deres oplevelser

• Kvinder og mænd, som lever i eller har levet i voldelige relationer, og som ønsker at forstå, bearbejde og bryde voldens reaktioner og mønstre.

(Kvindelig klient fortæller)
”Jeg angriber, når jeg føler mig utryg”
”Først så begyndte mit hjerte at hamre helt vild. Jeg svedte og blev svimmel. Så kom mørket og jeg kan ikke huske mere. Da jeg ’vågnede op igen’, fandt jeg mig selv ligge grædende på gulvet. Min kæreste stod lidt væk og så chokeret ud. Han holdt sig til hovedet. Så vidste jeg, at det var sket igen. Jeg havde angrebet ham og SKAMMEN kom skyldende ind over mig. … MØRKE og ANGREB, som forsvar kender jeg så godt fra hele min barndom – når min far var voldelig mod os, så gik jeg bare til angreb …. I min terapi har jeg derfor bearbejdet de voldelige oplevelser fra barndommen og jeg har arbejdet med de følelser og handlinger som kommer, når jeg føler mig så truet. I terapien har jeg opdaget, at mit nervesystem reagerer helt instinktivt med kamp, hvis jeg føler mig utryg. Og det kan ’bare være’, at min kæreste har lyst til at lave noget uden mig eller fx taler om andre kvinder eller måske holder noget hemmeligt for mig – det gør han fx ofte fordi han er bange for min reaktion. I dag har jeg lært at forstå mine følelser, trække vejret og gå væk fra det som er svært, indtil jeg kan håndtere det på en ikke-voldelig måde (efter aftale med tidlige klient).

Mødet med klienterne
Når jeg møder klienter, som kommer i terapi med en temperaments problematik, så møder jeg mennesker, som har gjort ting, som de fortryder stort. Det er mennesker som føler afmagt, skyld og skam over, at de har skadet de mest betydningsfulde mennesker i deres liv – deres børn eller partner – og nu frygter de, at partneren går fra dem og at børnene vender ryggen til dem – at de bliver forladt.

Uhensigtsmæssige forsvarsstrategier
Jeg møder klienter, hvis fortællinger handler om svigt, om ikke at føle sig god nok, føle sig værdiløs, forkert og fremfor alt angst for at blive forladt. Det er personlige fortællinger om overvældende følelser, kroppen som tager over og om uhensigtsmæssige forsvarsstrategier – vold.

Vold er:

Verbal vold (hånende og nedværdigende ord og råben)
Psykisk vold (trusler, kontrol m.v.)
Fysisk vold (skub, slag, spark, al påført smerte)
Seksuel vold (tvang til seksuelt samvær m.v.)
Materiel/økonomisk vold (ødelægge ting og forhindre adgang til penge)
Stalking (gentagen og påtrængende kontakt som er uønsket)

Voldens hyppighed og de store mørketal
Fra en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed så ved vi, at 33.000 kvinder og 13.000 mænd udsættes for fysisk partnervold hvert år og 33.000 børn oplever årligt vold i familien. Men da vold er stærkt tabuiseret og behæftet med skyld, skam og fortrængning for begge parter, er der store mørketal og det kan derfor være vanskeligt at få et klart og reelt billede af voldens udbredelse og hyppighed.

Holdning og et skræddersyet terapeutisk forløb
Vold er som udgangspunkt altid voldsudøverends ansvar, men som klient vil du blive mødt med forståelse og empati. Mit udgangspunkt er, at volden er en respons på tidligere erfaringer og livssituationer. Og at volden uanset, hvor uhensigtsmæssig og forkert den er, så er den et tillært forsvar. Et terapeutisk forløb vil derfor blive skræddersyet til dine behov og specifikke baggrund og problemer.

Metoder

• I første omgang er terapien rettet imod at stoppe volden og stabilisere situationen og relationerne, volden har været en del af

• Dernæst med fokus på de voldelige episoder vil terapien fokusere på forståelse for voldens opståen, udspring og kroplige udtryk

• Så vil terapien arbejde adfærdsorienteret og finde ’værktøjer’ til at håndtere svære situationer med alternative metoder

• Løbende er det vigtigt at bearbejde eventuelle tidligere erfaringer med vold og udsathed, magtesløshed og angst.

Teoretiske tilgange

• Kognitiv terapi; her lærer du at forstå, hvilke tanker og følelser der ligger forud for en voldelig episode for derigennem at finde redskaber til at tænke og handle anderledes i fremtiden med lignende situationer. Du skaber nye handlemuligheder ved at fokusere på forholdet ml tanker, følelser, krop og adfærd. Og ved at ændre tanker og adfærd, ændres også dine følelser og kropsfornemmelser.

• Mindfulness/Bevidst nærvær; i mindfulness træner du din evne til at være mere bevidst tilstede med dine sansninger, tanker og følelser i det aktuelle øjeblik – fx lige inden den uhensigtsmæssige adfærd gå i gang, så du kan nå at stoppe den.

• Narrativ terapi; her adskilles problemet (vold) fra personen, som udøver volden. Det bliver klart, at det er problemet, som er et problem og ikke personen.

• Mentaliseringsfokuseret forståelse af partner/børn; her lærer du at ’se og forstå dig selv udefra’ (som de andre oplever dig) og ’se og forstå den anden indefra’.