Psykoterapi til dig som har været udsat for voldelige overgreb – på jobbet, i det offentlige rum (måske som følge af krig) eller i dine nære relationer – måske i barndommens hjem, der gør, at du ønsker at få klarhed, om det har haft psykiske følger, som det vil være godt at få bearbejdet.

Følger og senfølger af vold og misbrug kan vise sig som dårligt selvværd, svingende følelser, følelser af at være på ’vagt’, stress, depression, skam, indre uro, social angst, panikangst, isolation, handlingslammelse og meningsløshed.

Vold i nære relationer: Hvis du ønsker at få afklaret, om dit parforhold/dine familierelationer indeholder voldelige elementer, så vil du have muligheden for at få dette afklaret og bearbejdet igennem psykoterapien.

Vold på arbejdspladsen: Hvis du har brug for at finde ud af, om dine arbejdsrelationer og arbejdssituation (mulige overgreb) har en skadelig indvirkning på dit liv og på dit selvværd, så vil du i terapien få indsigt i, hvilke følgevirkninger det har på dig og få bearbejdet disse.

Vold i det offentlige rum: Hvis du har brug for at finde ud af, om en oplevelse med vold i det offentlige rum (voldtægt, overfald, trusler, krig m.v.) har sat sig spor i din måde at leve dit liv på, så vil terapi kunne støtte dig i at få klarhed, få bearbejdet oplevelserne og få integreret nye måder at være i livet på.

Vold i barndommen: Hvis du ønsker at få forståelse for, hvordan oplevelser med vold i barndommen har indflydelse på din måde at indgå i relationer med andre mennesker i dit nuværende liv, vil psykoterapi kunne støtte dig i at indsigt i, hvordan oplevelsen har sat sig i netop din krop og psyke og få bearbejdet oplevelserne og få tiltro til dig selv og kommende relationer.

Vold er fx: fysisk, psykisk, seksuelt, frihedsberøvelse, materielt eller økonomisk.

Som antropolog arbejdede jeg i en lang årerække blandt mennesker, som havde vold inde på livet, og jeg så, hvordan deres reaktioner på volden minder om de reaktioner, som er dokumenteret hos krigsofre, flygtninge og gidsler.

Som psykoterapeut arbejder jeg med klienter, der lider af følger og/eller senfølger af vold (også krigsofre, soldater og flygtninge) og jeg er opmærksom på, at det ikke kun er den fysiske vold, der giver livslange reaktioner på volden.