Et forladthedstraume er en følelsesmæssig tilstand, hvor det voksne menneske kan føle sig ensom, alene og fremfor alt være følelsesmæssigt påvirket af adskillelse fra sine nære relationer. For nogle mennesker er det decideret angstfyldt at skilles fra de mennesker, som de føler sig knyttet til. Det betyder, at nogle mennesker tilsidesætter egne behov og følelser. De overtilpasser sig og bliver måske for længe i usunde relationer. Alt for ikke at opleve en adskillelse og dermed forladthed.

Forladthed
Forladthed kan kobles til erfaringer med reel fysisk adskillelse fra vigtige tilknytningsfigurer i barndommen; hospitalsophold væk fra mor, børnehjems- eller plejefamilieophold, adoption m.v.

Forladthed kan også kobles til en utilstrækkelig følelsesmæssig kontakt mellem mor og barn; mor kan have været for optaget af egne problemer, været psykisk syg eller haft et misbrug, som gjorde at hun ikke kunne møde barnets behov.

Samlet kan der siges, at når et barn ikke bliver set, mødt og anerkendt i sine følelser og behov i barndommen, så bliver barnet overladt til forladthedsfølelser, som kan bringes med ind i voksenlivet (for mere info se også ’Voksne børn af ..’).

Forladthed og krise
Ved en krise, for eksempel ved tab af en tilknytningsfigur; en forælder, en partner, en vigtig ven eller et barn, så kan et forladthedstraume blive aktiveret i sådan en grad, at det kan være svært at være alene med det.

Den terapeutiske relation tilbyder derfor en tryg base, hvori du, som klient, støttes i at få bearbejdet forladthedstraumet.