Faglig supervision til antropologer i forbindelse med

feltarbejde, databearbejdelse og skriveproces

(også færdiguddannede antropologer i job eller forskning).

Antropolog (ph.d.), psykoterapeut (MPF) og supervisor

Mette Line Ringsted Nimb

Antropologer og andre feltarbejdere

Flere og flere antropologer arbejder i felter, hvor andre professioner har institutionaliseret supervision. Det kan være den psykiatriske sygeplejerske, medarbejderen i en flygtningelejr, soldaten på fredsbevarende opgave og andre udsendte, alle fagpersoner, som har den tætte kontakt til andre mennesker (måske i krise), som antropologer på feltarbejde også har.

Men der ikke tradition for, at vi som antropologer får supervision, selvom det kan påvises, at vi bliver lige så ramt og rystet af mødet med lidelse, vold og død, som andre faggrupper gør det (McLean & Leibing 2007, Pollard 2009, Rubow et al. 2013, Nimb 2016, Nimb & Rubow forthcoming).

Derfor supervision til feltarbejdere

Frygt, sorg og traumer er ofte vilkår i de felter, antropologer studerer, så som på hospitaler, i fængsler, krigs- og voldsprægede områder og på andre udsatte steder og sårbare informanter. Og det viser sig, at det ikke kan undgås, at vi som antropologer, der kommer tæt på andre mennesker (i nød), får følelsesmæssige reaktioner på – måske overvældes af – de historier og liv, som vi bliver vidner til og ofte en del af.

Vi kan derfor reagerer på mere eller mindre uhensigtmæssige måder, som har betydning for os selv, feltarbejdet og vores informanter (Nimb 2016). Nogle kan udvikle sekundær traumatisering (Figley 1995, Herman 1995, Belin 1999, Susanne Bang 2002). Dertil kommer, at feltarbejdere også kan blive primært traumatiserede, fordi de ofte lever under de samme vilkår som informanterne, fx i voldelige miljøer (Peter Elsass 1996), hvor vores liv og psykiske tilstand er i fare (Nimb 2016). Ensomhed, forvirring, overvældelse, mindreværdsfølelse, nedtrykthed og angst er nogle af de reaktioner, som jeg har mødt hos feltarbejdere. Nogle gange i en mildere udgaver, andre gange meget intenst og måske endda med handlingslammende virkning, også efter endt feltarbejde i databearbejdsnings- og skriveprocessen.

Hvem er særligt udsat

I interviews (2016) med feltarbejdere og på baggrund af min erfaringer som supervisor og terapeut for antropologer, fremstår der et billede af særlig tre situationer, som er ekstra følelsesmæssigt udfordrende:

  1. Når feltarbejderens fysiske sikkerhed er i fare.
  2. Når feltarbejderens integritet er i fare på et psykologisk niveau (blandt psykisk sårbare informanter, blandt informanter, som er ramt at akut eller/og eksistentiel krise (måske traumatiserede) m.fl..
  3. Når feltarbejderen har tavshedspligt og ikke kan dele sine oplevelser med kollegaer, familie, venner mv.

Det klassiske feltarbejde er det perfekte grundlag for påvirkninger

Graden af påvirkning afhænger givetvis af, hvilken type nærhed forholdet mellem feltarbejder og informant er karakteriseret ved. Det klassiske feltarbejde med tæt deltagelse, vil give det perfekte forhold for påvirkninger, der kan føles overvældende og uoverskuelige, hvis de ikke bliver mødt af et legitimerende og forstående arbejdsmiljø – måske supervision eller terapi.

Freud og følelsesmæssige påvirkninger 

Freud skrev allerede i begyndelsen af 1900tallet om følelsesmæssige påvirkningsfænomener. Disse fænomener blev oprindeligt beskrevet i forbindelse med psykoterapi, som noget der foregik i relationen mellem terapeut og klient. Påvirkningsfænomener er et overføringsfelt, som handler om, at vi som mennesker både sender overføringer af sted og modtager dem og reagerer med modoverføringer. I dag er der i det psykologiske og psykoterapeutiske felt en opmærksomhed på, at overføring og modoverføring sker i alle relationer, og at det har betydning for vores forståelse af arbejdet med andre mennesker. Denne påvirkning skaber tydelige følelsesmæssige- og oplevelsesmæssige forandringer hos den, der udsættes for den.

Rørt, ramt og rystet 

Susanne Bang (2002) skelner mellem tre intensiteter af følelsesmæssig påvirkning, som kan oversættes til feltarbejdssituationer således:

Rørt er når der opstår resonans mellem feltarbejder og informanter, hvad enten dette er glædeligt, sørgeligt eller angstfyldt. Det er i sig selv ufarligt og ukompliceret og kan bruges metodisk til at forstå vores felt og informanter.

Ramt opstår når feltarbejderen har indoptaget felten og dennes problematikker på en måde, hvor det føles forvirrende, ubehageligt og overvældende. Det er kan stadig bruges metodisk, omend det er svært at overskue, da at være ramt kan komme til at stå i vejen for for overblikket og den faglige forståelse.

Rystet betyder, at mængden, hastigheden og arten af påvirkningen er blevet for overvældende og uforståelig. Det kan dreje sig om følelsesmæssige rystelser på aktuelle og enkeltstående hændelser i felten. Det kan også være den konkrete kontakt til informanterne, når man følelsesoplades med for voldsomt materiale og det kan være overvældende oplevelser over tid, så man udmattes. Her er det vi kan tale om primær eller/og sekundær traumatisering. Flere af mine informanter, klienter og supervisander er blevet traumatiseret, som følge af deres feltarbejde.

Følelsesreaktioner som metodisk tilgang til sin felt og informanter 

Det er iøjnefaldende hos de interviewede feltarbejdere, hvordan de følelser, der opstår hos dem gennem følelsesopladning, ligner de følelser og oplevelser, som deres informanter forsøger at håndtere. Af den grund og på denne måde, kan feltarbejderens egne reaktioner, impulser og følelser også blive en metode hvorigennem at han eller hun kan forstå sine informanter og sin felt.

Når fokus vendes indad og bagud i egen historie i stedet for udad i felten 

I igennem mine interviews og samtaler med antropologer, der har oplevet følelsesmæssige udfordringer på feltarbejdet har det vist sig, at de som feltarbejdere som oftest først havde fokus på deres egen historie eller/og ledte indad for at finde årsagen til deres følelsesmæssige reaktioner og ofte fik talt om disse som en fejl i deres personlighed, faglige evner, forberedelse eller blakkede moral.

Selvom vi naturligvis i varierende grad er ’ledere’ for forskellige menneskers følelsespåvirkninger, kan vi gå ud fra, at vi alle, i større eller mindre grad, mere eller mindre bevidst, påvirkes af vore medmenneskers følelsesmæssige opladninger.

Og netop disse grunde kan det nogle gange være givende og fagligt fremmende at få supervision før, under og efter feltarbejdet. Gerne inden feltarbejderen er blevet uhensigtmæssigt ramt og rystet.

Hvad er supervision til antropologer og andre feltarbejdere

Supervision er tilpasset den enkelte supervisands feltarbejde, situation og behov.

Supervision kan defineres som en intensiv personorienteret kommunikation mellem professionelle, som har til hensigt at støtte feltarbejderen og forøge de faglige kompetencer. Supervision er i sin bedste form forskellen mellem et feltarbejde med ubevidste reaktioner og handlinger til et feltarbejde, hvor antropologen har bevidste indsigter og forståelse for sine reaktioner og handlinger og kan bruge disse metodisk til at forstå sin felt og informanter.

Supervision er endvidere igennem supervisor at få en ‘medcontainer’ for de opladede følelser og en mulighed for igennem indsigter og en forstående relation at blive afladet igen, så ens uhensigtsmæssige reaktioner og følelser ikke flyder tilbage til felten og til informanterne.

Supervisionens formål er at give den enkelte en viden, indsigter og forståelse, som gør netop ham eller hende mere fagligt og personligt selvstændige til at kunne udføre feltarbejde (og andet arbejde) uden at blive uhensigtsmæssigt ramte og rystede. Supervisionen indebærer på den måde både en kundskabsmæssig, metodemæssig og personlig udvikling.

Når supervision kan minde om terapi

Selvom faglig supervision ikke er terapi, så vil der opstå situationer, hvor supervisionen kan nærme sig et terapeutisk udtryk. Det er i situationer, hvor supervisor bliver opmærksom på, at feltarbejdets temaer måske har ramt og rystet feltarbejderen, så dennes ubearbejdede temaer – måske traumer – er blevet reaktiveret. Her kan det være givtigt at tale mere om feltarbejderens personlige liv, både fortiden og nutiden og forestillinger om fremtiden, end man normalt ville gøre i en faglig supervision.

En sådan blandingsform kan også opstå, hvis det i supervisionen tyder på, at feltarbejderen har udviklet uhensigtsmæssig stress, depression eller angst – måske en primær eller sekundær traumatisering (Herman 1995, Elsass 1995, Bang 2002). Supervisionen ligger her i at identificere, hvad der under feltarbejdet og i kontakten til informanterne har gjort særligt indtryk og føltes særligt overvældende, så feltarbejderen er blevet ramt og rystet. Selvom disse elementer vil kunne forekomme og blive nødvendig i den faglige supervision, så vil fokus fortsat være på feltarbejderens mulighed for at tage vare på sit arbejde og sin felt og for at forebygge, at en primær og sekundær traumatisering bliver til et privat problem.

 Individuel supervision ’Live’ eller over ’Skype’

Supervisionen kan foregå på flere måder og vil bliver tilrettelagt, så den imødekommer dine behov og udfordringer. Det kan ske ved individuelle sessioner før, under og efter feltarbejdet – ’live’ eller hvis du er i en felt, hvor det ikke er muligt at møde op personligt, så over ’Skype’.

Kontakt

Supervisionen foregår centralt i Vanløse, København.

E-mail: Her (kontakt@resonans-psykoterapi.dk), eller på *telefon: 24 62 28 12

*Hvis jeg ikke lige svarer på mobilen, så send en sms, og jeg vil vende tilbage til dig, så hurtigt som muligt.

Pris

Er du kandidatstuderende koster en supervisions-session 1000 kr for 90 min. Er du uddannet antropolog og kan skrive supervisionen på dit budget eller hvis du er selvstændig og kan trække det fra i skat, så koster en session 1600 kr. for 90 min. Se også priser for terapi. Betaling via bankoverførsel, elektronisk faktura eller over Mobilepay. Afbudsregler en uge før session.

 Tavshedspligt og supervision

Som professionel psykoterapeut og supervisor er jeg naturligvis medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger deres høje etiske regler og standarder. www.psykoterapeutforeningen.dk.

Jeg har fuld tavshedspligt og går i professionel supervision 3 – 4 gange om måneden.

PS. Læs også under workshop og foredrag